Om

Pedersker Samlingshus

Rammerne for fællesskab og fest i hjertet af byen

Samlingshuset i Pedersker har i næsten 100 år været et naturligt mødested for både lokale og gæster.

Her holdes alt fra familiefester, fødselsdage og konfirmationer til foreningsarrangementer, fællesspisninger, kortspil-aftener og kulturelle begivenheder.

Huset rummer et stort lokale med tilstødende lille lokale, samt en kaffestue adskilt med oplukkelig skillevæg. Man kan leje det hele eller dele det op i det store lokale inkl. det lille lokale eller kaffestue inkl. det lille lokale.

Derudover findes et veludstyret køkken samt porcelæn og bestik til ca. 80 personer. Der er desuden installeret trådløst internet.

Selvom bygningen ejes af Bornholms Kommune, drives den i dag af en lokal forening, hvor bestyrelsen står for den daglige drift og vedligeholdelse.

Ønsker du at booke Samlingshuset, kan du kontakte Hanne på:

  • h1001h@hotmail.dk
  • tlf.: 20 43 94 79 (bedst mellem kl. 16.00–18.00)

Adresse: Pedersker Hovedgade 56, 3720 Aakirkeby

Veludstyret køkken

Kaffestue

Stort forsamlingslokale, med tilstødende lille lokale

Kalender - oversigt af bookinger