Om
Bakkarøgeriet
Bakkarøgeriet blev etableret i 1938 og har siden været et kvalitetsrøgeri på Bornholms sydkyst. Beliggende romantisk ved et lille lokalt fiskerleje og den hvide sandstrand, er røgeriet karakteristisk med sine kridhvide skorstene.
Her lægges stor vægt på kvalitet, og alt fremstilles efter de gode gamle traditioner. Røgeriet tilbyder klassiske bornholmske specialiteter som røget sild og makrel, både til at tage med hjem og til at nyde i røgeriets hyggelige restaurant. På menuen findes også fiskefrikadeller, stjerneskud og saltstegt sild – alt tilberedt med fokus på smag og kvalitet.
I sommerperioden kan besøgende nyde levende musik og koncerter, som giver ekstra liv til det charmerende fiskerleje. Bakkarøgeriet er et oplagt sted at opleve Bornholms kulinariske traditioner og maritime stemning.
Du finder Bakkarøgeriet her:
Østre Sømarksvej 29, 3720 Aakirkeby
Læs mere på røgeriets hjememside: bakkaroegeriet.dk/
Og følg med i aktuelle events på facebook-siden
