Plantagen blev lagt “oppe i Lyngen” som en enklave uden forbindelse til modersognet, men i sammenhæng med de øvrige sogneplantager.

 

Området var i højlyngstiden et højtliggende areal med Fårebakkerne i 121 meters højde.

 

I den nordlige del af plantagen er der grøftet en del for at få tørlagt den oprindelige lyngmose, der har Ølene som sin nærmeste nabo.

 

Plantagedrift har det været så som så med her i dette fugtige strøg med stor naturhistorisk mangfoldighed som resultat.

 

Flere af Højlyngens vejviservarder kom til at ligge i Pedersker Plantage, f.eks. de sagnomspundne Varperne og Klokkerpilten.

 

I 1898 var den første del af plantagen vokset sig så stor, at man mente sig i stand til at drive jagt, og Pedersker Jagtforening blev oprettet.

 

Foreningen har senere bygget sit Jagthus i vejkrydset Ølenevej, Fårebakkevej og Jagtsporet.